Hvad er cupping?

Du har måske spottet OL stjerner med store, røde sugemærker rundt omkring på kroppen og undret dig over, hvor de kommer fra – og hvad det gør godt for?

Cupping, cuppingterapi eller vakuumterapi er en traditionel kinesisk behandlingsform, hvor “kopper” sættes på kroppen ved hjælp af vakuum. Behandlingen virker lidt som en dybdegående massage. Mange finder det enormt behageligt at vævet bliver “løftet op” i stedet for at blive trykket ned.

Cupping fremmer blodtilsførslen til muskler og bindevæv, styrker immunforsvaret og afhjælper muskelspændinger. Den store popularitet hos sportsfolk skyldes cuppingens evne til at hjælpe kroppen med at lede affaldsstoffer væk, lindre ømme og spændte muskler og fremme restitutionen.

Cupping terapi behandling
Hvordan foregår en cupping behandling?

Hos AkupunkturStuen foretrækker vi den traditionelle cuppingform, hvor man anvender glascupper og varme (ild) til at skabe undertrykket. Dette skyldes at denne type cupper er lettere at sterilisere efter brug og at denne type cupper er lettere at arbejde dynamisk med f.eks. i form af movingcupping og flashcupping. 

Hvordan cuppingbehandlingen nøjagtigt foregår afhænger af den problematik, du kommer med, men den varer typisk ikke mere end 30 minutter.

Du skal være opmærksom på, at cuppingen kan give mærker som vist på billedet. Mærkerne kan variere fra næsten umærkelige til dybe lilla alt efter hvor meget “blokering” der er i området. Efter cupping er porrerne i huden meget åbne og du bør derfor undgå at bade, tage i sauna eller lignende efter behandlingen. Drik rigeligt med vand og sørg for, du har spist inden du kommer.

Som ved massage kan det være ømt omkring behandlingsområdet. Men det skal ikke være smertefuldt. 

Mærker efter cupping behandling